Om at tage afsked

Om at tage en svær beslutning…

De fleste ejere af kæledyr kommer på et tidspunkt i en situation, hvor de bliver nødt til at tage den tunge beslutning om at lade dyret få fred. For de fleste mennesker er kæledyret en naturlig del af familien, og det er derfor en stor sorg, når man er nødt til at skille sig af med det. Selvom døden er en naturlig del af livet, er tale om død ofte tabu i vort samfund. Hvis ens dyr bliver gammel og/eller syg er det ikke desto mindre vigtigt, at man overvejer, om det lever et værdigt liv, eller om man bør lade det sove stille ind hos dyrlægen. Da der er mange følelser involveret, er det en svær beslutning at tage. Det kan derfor være en god idé at drøfte kæledyrets livskvalitet med dyrlægen for at vurdere, hvad der er den rigtige beslutning af hensyn til kæledyret. Man skal være opmærksom på, at det der for det ene dyr er livskvalitet måske ikke er det for et andet. Enhver overvejelse er i sagens natur individuel for det enkelte kæledyr og for det enkelte menneske.

Som dyrlæger oplever vi ofte, at de voksne prøver at skåne børnene for døden. Det bør man ikke altid gøre. Børn er i almindelighed ikke bange for at tale om døden, og det er de voksnes opgave at lære dem at bevare åbenheden overfor døden. Hvis man tager beslutningen om aflivning henover hovedet på de lidt større børn, risikerer man, at de vil bebrejde forældrene i lang tid efter. At være ked af det er en følelse, man skal vedkende sig, når den er der. Det er lettere at komme over tabet af en god ven, hvis man har fået lov til at tale om sorgen og savnet og fået lov til at græde.
Derfor bør man også give børnene tilbuddet om at være med på klinikken, når dyret skal aflives. En aflivning foregår i dag helt udramatisk, og det kan være lettere at bearbejde sorgen over det mistede bagefter, når man ved, hvad der er sket og har fået lov at se dyret som død.

Hvordan foregår en aflivning?

Som regel foregår en aflivning på dyreklinikken efter forudbestilt tid.
Der er mulighed for at aftale hjemmebesøg til aflivning, hvis man bestiller i god tid. Da det er mere tidskrævende, er prisen dog lidt højere, ligesom der bliver tillagt kørsel.
Det er ejerens eget valg, om man vil være til stede ved aflivningen eller ikke. Jeg anbefaler, at man som minimum er med, når dyret får den første, beroligende indsprøjtning. Efter ca. 10 minutter sover dyret og registrerer ikke, om ejeren er der. På det tidspunkt vælger nogle ejere at gå. De fleste bliver dog og overværer, at dyret får en overdosis stærk sovemedicin. Hunde og voksne katte får indsprøjtningen direkte i blodet, hvorved hjertet lammes næsten øjeblikkelig. Mindre dyr får ofte indsprøjtningen i bughulen og sover ind efter få minutter. Uanset på hvilken måde selve aflivningen foretages, mærker dyret intet til den sidste sprøjte.
Hele forløbet er stille og udramatisk, så det bliver en værdig død for et værdsat og elsket kæledyr.

Efter døden

Det er vigtigt, at man inden aflivningen har taget beslutning om, hvad der skal ske med kæledyret bagefter.
Nogle dyreejere foretrækker at begrave dyret i egen have, hvilket også er tilladt nogle steder, hvis man graver et hul på mindst ½ m og gerne 1 m dybde. Denne form har den fordel, at man med sit eget ritual kan tage afsked med sit kæledyr. Ulempen er, at man kan knytte sig meget til det sted, hvor graven er, hvilket kan gøre det svært, hvis man senere bliver nødt til at flytte.
Et andet alternativ er at lade dyret begrave på en dyregravplads. Der findes dyregravpladser flere steder i landet.
De fleste dyreejere vælger at lade dyrlægen bortskaffe dyret. Her på klinikken har jeg valgt at tilbyde kremering af aflivede kæledyr. Det er en etisk og værdig måde at sørge for sit dyr på, når det ikke er der mere.
Efter aflivningen bliver dyret lagt i en dyrepose, hvorefter det bliver opbevaret på frost. Det afhentes af en af krematoriets egne biler og transporteres i nedkølet stand til krematoriet.
Dyrene bliver kremeret på et kæledyrskrematorium (www.adakrem.dk). Hermed er jeg sikker på, at kremeringen foretages under overholdelse af gældende miljømæssige regler samt under hensyntagen til alle etiske forhold. Man kan vælge at få sit kæledyr kremeret sammen med andre kæledyr. Efter fælleskremering bliver asken håndteret etisk forsvarligt efter gældende lovgivning.
Man kan også vælge at få sit kæledyr tilbage i en urne efter kremeringen med det formål at begrave den eller placere den på et udvalgt sted.
De dyrlæger, der ikke har en aftale med et kæledyrskrematorium, vil typisk sende dyrene til forbrænding på en affaldsforbrændingsanstalt.