Hvem er jeg?

Dyrlæge Bodil Andreasen   

Jeg blev uddannet som dyrlæge i 1983. De første 6 år derefter var jeg ansat hos I/S Ølgod Dyrlæger, de sidste år med ansvar for smådyrsklinikken.
Efter nogle år borte fra praksis har jeg siden 1997 arbejdet målrettet med mindre husdyr. Jeg har bl.a. været ansat på Bryndum Dyreklinik og på Dyreklinikken Esbjerg. Derudover deltager jeg gerne i efteruddannelseskurser for at følge udviklingen inden for forebyggelse, diagnosticering og behandling af forskellige lidelser hos vore familiedyr.
Jeg er certificeret til at tage HD, AA og OCD røntgen til DKK.
Ud over hunde og katte interesserer jeg mig særligt for at arbejde med andre små familiedyr som kaniner, gnavere, fugle og mere eksotiske dyr.
Privat bor jeg og min mand ude på landet, hvor besætningen for tiden består af en hund og to katte.