Klinikken

Klinikken i Jernbanegade er indrettet til behandling af hunde, katte og andre mindre familiedyr. Desuden har jeg mulighed for digitale røntgenoptagelser. 
På Bøllund Dyreklinik gør vi hvad vi kan for at hjælpe dig og dit kæledyr til en god oplevelse.
Det er vigtigt, at der er tid i de daglige konsultationer. Jeg har derfor valgt at afsætte længere tid til den enkelte konsultation end de fleste andre dyreklinikker. I forbindelse med konsultationen er der mulighed for at få gode råd om pasning, pleje, ernæringsbehov, adfærd m.m. 
Som nybagt dyreejer kan man ofte være i tvivl om dyrets behov eller om forebyggende undersøgelser og behandlinger. I det tilfælde er du altid velkommen til at kigge ind på klinikken og få en snak om dine spørgsmål.

Også som erfaren dyreejer er du velkommen til at kigge forbi klinikken med spørgsmål - med eller uden dyr. Hvis du har brug for et godt råd til dig og dit kæledyr, vil jeg altid gerne hjælpe.

Som hundeejer kan du opleve, at jo flere uforpligtende besøg, din hund oplever på klinikken, des lettere vil det være, når den får behov for undersøgelse og behandling.

Vi giver gerne rådgivning

Et af de behov, der kan være for rådgivning, er i forbindelse med vægt. Du er altid velkommen til at komme forbi og få dit dyr vejet på den elektroniske vægt.
Hvis der er problemer med overvægt, eller hvis der er andre særlige behov, kan jeg tilbyde rådgivning omkring den rette ernæring af dit kæledyr.
Et andet problem kan være, at din hund eller kat er bange for at komme til dyrlæge. I det tilfælde kan vi også hjælpe, idet der i dag findes angstdæmpende kosttilskud på markedet, der uden brug af medicin beroliger dit kæledyr og dæmper angst og nervøsitet.
Kontakt klinikken og hør nærmere, hvis det har din interesse.
Det er vigtigt at tilstræbe, at besøget hos dyrlægen bliver en god oplevelse for alle parter.

Samarbejde med Skjern Dyrehospital

Jeg har fra Januar 2017 valgt at indskrænke klinikken åbningstider og aktiviteter. Bøllund Dyreklinik er ånen mandag, tirsdag og torsdag 8:00 - 17:00. Er der behov for at kontakte en dyrlæge mellem 7 og 8 om morgenen eller onsdag eller fredag, henvises til Skjern Dyrehospital på tlf. 97 35 13 00. 

Tandbehandlinger samt operationer på hunde vil ligeledes blive henvist til andre dyrlæger.

Kurser, ferie o.l.

Når jeg er på kursus, holder ferie eller af anden grund er væk , vil der blive henvist til en anden smådyrsdyrlæge.

Sygeforsikring

Det kan være en god idé at tegne en sygeforsikring på din hund eller kat.
Dyrlæger er i dag i stand til at tilbyde mange, også komplicerede, undersøgelser og behandlinger. Ved hjælp af disse tilbud, kan du give dine dyr et længere liv med god livskvalitet, men tilbuddene er ofte også dyre. Ofte er der tale om, at du i forbindelse med akut tilskadekomst skal tage beslutning om behandling eller ikke i løbet af ganske kort tid.
I de tilfælde kan en sygeforsikring gøre forskellen på, om du har råd til behandling, eller om du er nødt til at sige det sidste farvel til dit dyr.
Hvis du har en sygeforsikring, betaler du selv regningen hos dyrlægen, hvorefter du sender kvitteringen ind til forsikringsselskabet, som derefter udbetaler dig forsikringssummen.

Vagt

Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst hverdage mellem kl. 17:00 og 07:00, samt weekender og helligdage kan man kontakte den vagthavende smådyrsdyrlæge på tlf. 70 70 23 35
Ved besøg hos vagtdyrlægen skal man påregne dobbelt honorar. Alle vagtbesøg afregnes straks med vagthavende dyrlæge med kontanter eller betalingskort.
Vagtsamarbejdet består af smådyrspraktiserende dyrlæger i Esbjerg, Holsted, Varde, Nr. Nebel og Grindsted.